FANDOM


Herning Svømmeklub er en af de nye klubber i dansk udspring. Klubben startede op med et udspringshold på 4-5 udspringere i efteråret 2012, undervist af Charlotte B. G. Damgaard. Herning Svømmeklub ønskede at kunne tilbyde et alternativ til de svømmere, som var blevet træt af at piske bane, men som elsker vand og sammenholdet i klubben. Derfor blev udspring en del af en pakke med fast og varieret træning for de unge i klubben. 

I efteråret 2013, cirka et år senere, har klubben to hold (begynder og øvet) med omkring 20 faste udspringere hver onsdag aften. På begynderholdet er største delen af udspringerne børn i alderen 8-12 år, som har fået kendskab til sporten gennem reklamer i svømmehallen eller på svømmeklubbens hjemmeside. Mange af disse børn ville ikke være en del af klubben, hvis de ikke gik til udspring.

På det øvede hold er udspringerne lidt ældre (10-14 år) og har minimum et halvt års erfaring fra træningen på begynderholdet, men ellers har de ingen særlige forudsætninger. Tilmed er det muligt for voksne at komme og prøve kræfter med vipperne, når det øvede udspringshold har træning. På nuværende tidspunkt er der dog desværre kun en kvinde på 63 år, som træner fast om onsdagen. På sigt overvejer klubben at oprettet et udspringshold for voksne.

Træningen finder sted i Herning Svømmehal på Brændgårdvej 20, 7400 Herning. Begynderholdet træner kl. 18.45-19.45 og øvet hold kl. 19.30-20.30, hvor det gælder for begge hold, at de starter med 15 minutters grundtræning på land inden de indtager bassinet.

I Herning Svømmehal er der et udspringsbassin med to 1 meter vipper og to 3 meter vipper, men i den daglige træning anvendes også ofte kanten til forøvelser til de forskellige spring på begge niveauer.

Hvis du, som kommende udspringstræner eller bestyrelsesmedlem, er interesseret i at komme og overvære en udspringstræning i Herning Svømmehal, så kontakt Charlotte B. G. Damgaard, som er udspringskoordinator i Herning Svømmeklub.   

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki